15 spalte 1

Under vor Bestræbelse efter at udfinde den Grundvold, paa hvilken Sindssygdommene staae, komme vi aldeles naturligt til at betragte deres Slægtskab og Sammenhæng med andre Sygdomme. Hvad vi for Öieblikket kunne berette derom, er vel höist ufuldkomment, af den Grund, at vi for störste Delen skylde Mænd uden medicinske Kundskaber de Oplysninger, vi ere i Besiddelse af, men det er dog ikke saa aldeles uden Værdi, at det ganske bör forkastes.

Der ere i Beretningerne anførte 660 forskjellige Tilfælde som ledsagende Sindssygdommene, hvoraf dog stundom mere end et hos det samme Individ. Den foranstaaende Tabel giver det Specielle herom. Hvorvidt alle de Dövstumme, Döve eller paa anden Maade Forkröblede, som ere optagne i Beretningerne, virkelig tillige ere Sindssyge, eller de blot ved Grimasser, Fagter og et sært Væsen have paadraget sig at blive betegnede som saadanne, faaer at staae uafgjort.

Det store Antal af Epileptiske og Krampepatienter vil vistnok tildrage sig nogen Opmærksomhed, skjöndt det ikke er ubekjendt, at der er et ikke ringe Slægtskab mellem flere Arter af Afsindighed og Krampetilfælde.

Af alle Sindssyge lede: 8,31 pCt. mandlige og 7,03 pCt. qvindelige Patienter af Epilepsie eller Krampe, hvilket i Gjennemsnit gjör omtrent 76 pro mille. I Frankrig var Forholdet saaledes:

 

Åar.	Idioter.	Epileptiske.	Afsindige.	Tilsammen,
1835	198,7	133,2	668,1	1000
1836	211,7	106,2	682,1	1000
1837	224,5	99,0	676,5	1000
1838	256,2	94,5	649,3	1000
1839	245,5	103,2	651,3	1000
1840	234,2	109,7	656,1	1000
1841	220,9	112,5	666,6	1000

Det er ikke her Stedet at anbringe Sygehistorier, men den fölgende ikke umærkelige Complication, Iagttagelsens Rigtighed forudsat, maa gjöre en Undtagelse. Paa Beretningen fra et Sogn i Hjörring Amt hedder det om S. J. 18 Aar gammel, Sön af en Fisker: ”han anfalder ingen, men sætter sig ligesaa godt i den brændende Ild, som ethvert andet Sted. Synes snarere at ligne et Dyr end et Menneske; han spiser uden Forskjel ethvert Födemiddel, hvad enten det er frisk eller aldeles

15 spalte 2

fordærvet; det Spiste skyder han op og tygger paa ny. Paa 6 á 10 Ord nær, frembringer han kun uarticulerede Lyd. Nyder ingen offentlig Understöttelse, endskjöndt Forældrene ere yderlig fattige; men Communens Tilstand er saaledes, at den ingen Hjelp kan yde. Tvungent Fattigbidrag har aldrig været opkrævet, da Beboerne selv ere forarmede”. Dette er et Exempel paa Idiotismen i en af dens værste Former, men flere ere, om ogsaa med nogen Forandring, ligesaa dyriske, andre staae nærmere og fjernere, l det Hele har Idiotismen noget særdeles Gru opvækkende ved sig: man mener stundom at see et Dyr i en menneskelig Maske.

Det fortjener nærmere at undersöges, af hvad Grund enkelte Sogne og Egne ere særdeles bebyrdede med Kröblinger, Krampe-Patienter m. m.: man vil sandsynligvis ved deslige Undersögelser faae Lys udbredt over flere Partier af Videnskaben, end man muligt venter.

IX
SYGDOMMENS AARSAGER.

En af de vanskeligste Opgaver, en Læge har, er ofte at udfinde en Sygdoms Aarsager, nemlig de Momenter, der i Forening have fremkaldt et givet Sygdomstilfælde. De Oplysninger, den Syge eller hans Familie giver, ere hyppigt af ingen synderlig Betydning, og uagtet det fuldstændigste Kjendskab til Sygdommen og den omhyggeligste Undersögelse, lykkes det dog ikke altid at stille dette Punkt klart frem. Naar man veed dette, vil man ikke undre sig over, at de fleste Beretninger intet indeholder til dette Afsnit. Hvad vi have forefundet er imidlertid sammenstillet i specielle Tabeller, som ere sammendragne i den, der fölger strax herefter, hvilken desuden er lempet efter en Tabel, Moreau de Jonnes har leveret i Stat. de la France, der til Sammenligning er stillet ved Siden. Den Oplysning vi saaledes meddele er naturligvis temmelig ufuldkommen, og det er ikke aldeles afgjort, hvorvidt alle Angivelser vilde kunne udholde den strængeste Critik. Men en fuldstændig Underretning bör man heller ikke ved denne Leilighed fordre, endnu mindre kan man ved en Undersögelse som den nærværende gjöre Regning paa en critisk Vurdering af de specielle Aarsager; derimod vilde man snarere